En forening der arbejder for  børns skolegang og uddannelse

i den tredje verden

Waldorfpædagogik

Når barnet er begejstret og skabende kan indlæring og udvikling blive optimal. Derfor tager undervisningen i steinerskolen udgangspunkt i en kunstnerisk arbejdsform, der fremmer initiativ og skaberkraft hos barnet. Metoderne der bruges imødekommer barnet på dets forskellige udviklingstrin fra barndom over ungdom frem med voksenalderen.

I børnehaveårene lægges der vægt på at lade barnet udvikle sig gennem leg og efterligning.

I skoleårene frem mod puberteten støttes barnet personlige udvikling både fagligt og menneskeligt ved en tæt kontakt til klasselæreren.

I ungdomsårene har de unge mennesker evne til at udvikle selvstændig tænkning og ansvarsfølelse - eleverne udfordres og opmuntres her til at tilegne sig disse egenskaber for deres senere liv.

Waldorfpædagogikkens metoder vækker individualiteten, der bor i ethvert menneske. Samtidig hermed udvikles evner og viljeskraft.

Waldorfpædagogikken er åben for alle uafhængigt af social og religiøs baggrund og har vist sin levedygtighed fra uptown Manhattan til slumkvarterer i Johannesburg. Pædagogikken har også vist sig at være egnet som brobygning i multikulturelle sammenhænge.

Den første skole

I 1919 blev den første Waldorfskole grundlagt i Tyskland. Det var kort efter første verdenskrig i en situation med socialt og økonomisk kaos. Der var brug for en radikal fornyelse indenfor uddannelse. Med nye sociale og pædagogiske impulser satte denne skoleform sine tydelige spor. Den blev da også moderskole for en skolebevægelse, der i dag med ca. 900 skoler er verdensomspændende. Der eksisterer ligeledes et endnu større antal børnehaver, mange hjem for udviklingshæmmede og en lang række uddannelsesinstitutioner i over 60 lande.

Rudolf Steiner og antroposofien

Rudolf Steiner (1861 - 1925) var åndsforsker og ophavsmand til den antroposofiske bevægelse (Antroposofi - visdom om mennesket) Antroposofien har vist sig praktisk frugtbar, idet en række fagområder som eksempelvis medicin, landbrug er blevet inspireret af en dybereliggende indsigt i menneskets væsen. Opfattelsen at mennesket eksisterer på et fysisk, psykologisk og biografisk plan har således også dannet baggrund for en pædagogisk fornyelse - ikke i retning af en skole med et bestemt livssyn, men med en menneskekundskab, der er til rådighed som en fri inspirationskilde for læreren